Babysenge og vugger

Stort udvalg af skønne babysenge til den lille ny

Er du ved at indrette børneværelse til et nyt familiemedlem? Så kan det være svært at vælge mellem de mange fine babysenge og vugger, som du kan få i dag. Vil du helst indrette børneværelset med en babyseng? Eller er du mere til en vugge på et vuggestativ?

Hos Kære Børn forhandler vi et bredt udvalg af babysenge og vugger. Vi har både billige modeller såvel som mere eksklusive udgaver, der ligger i den mere dyre ende. Gå på opdagelse i vores store udvalg af babysenge fra producenter som Leander, Done By Deer, Sebra, Baby Dan og mange flere. Vi har alt, hvad hjertet begærer af fine senge til børneværelset.

Det er dyrt at gøre klar til en lille ny i familien – især hvis det er dit første barn. Vi tilbyder dig derfor et udvalg af både billige vugger og babysenge. Når vi kører med tilbud på vugger og senge, kan du også finde dem her på siden. Hold derfor godt øje – hvem ved, hvornår vi får din favorit vugge på tilbud?

Vugge som et familieklenodie

I mange moderne familier er vuggen til den lille ny forbundet med mange minder og en stor affektionsværdi. Er der allerede en vugge i familien, som mor eller far har ligget i som spæd, vil den ofte blive taget ned fra loftet for at gå i arv til den næste generation.

Har du ikke en vugge i din familie – eller har du ikke lyst til at tage den i brug, som du eller din kæreste selv har ligget i – så findes der heldigvis masser af nye moderne udgaver. Hvem ved, om den vugge, som du investerer i, kommer til at blive et klenodie og gå i arv til dine børnebørn, når den tid kommer?

En seng til din baby, der vokser med dit barn

Mens en vugge kun kan bruges til dit barn, mens det er spæd, kan du også vælge at købe en babyseng, som dit barn kan bruge i længere tid. Den populære Leander seng vokser med dit barn. Du kan bruge den til det helt lille spædbarn – og du kan også udvide sengen og fjerne tremmerne, så dit barn kan bruge sengen helt indtil junioralderen.

Vuggestativ eller babyseng med benene plantet på jorden?

Med en hængevugge på et stativ kan du blidt vugge dit barn, mens det overgiver sig til søvnen. En hængevugge er en meget fin løsning, og den kan både hænges op på børneværelset eller inde i stuen. Det er både en dekorativ og meget praktisk løsning.

Anvender du et vuggestativ til din hængevugge, er det nemt at flytte vuggen fra rum til rum, så du nemt kan holde øje med dit barn, mens du ordner praktiske ting i hjemmet eller sludrer med en veninde over en kop barselskaffe.