Tilbage til oversigt

Er du i tvivl om hvilke anvendelsesmuligheder en kørepose giver og hvordan det kan gøre en forskel for dit barns komfort og sikkerhed? Så læs med her…

 

Køreposer kan bruges i alt lige fra barnevogne, klapvogne, autostole, cykeltrailers og hvor du end kan forestille dig, når du er på farten eller laver udendørsaktiviteter. De beskytter først og fremmest dit barn mod vind og vejr, som et smart alternativt til overtøj og dyner, men giver også nogle sikkerhedsfordele og færre bekymringer som forældre.

 

Du vil opleve at de fleste køreposer er multifunktionelle og kan dække forskellige behov, når man er udendørs. Vælg gerne en der kan justeres og tilpasses til barnet, så der er mulighed for at åbne mere op eller lukke mere til, da vejret generelt er omskifteligt og ustadigt i Danmark. Vær altid opmærksom på barnets påklædning og juster med lag på lag, så det passer til temperaturen. Undgå dog overtøj og flyverdragter, da køreposen netop erstatter disse.

 

Vil du have en kørepose af høj kvalitet, så vælg en med naturlige tekstiler som f.eks. uld og/eller dun, der giver fremragende egenskaber i forhold til isolering, varme og temperering af barnet. Man får hvad man betaler for og det tjener sig hurtigt hjem, når man tænker på hvor ofte en kørepose bruges og hvad den kan gøre af forskel både for dit barn og jer som forældre i hverdagen. Derudover kan du forvente en lang levetid på produktet, når du går efter kvalitet, og dermed bruge det til flere børn eller næste generation.

 

Køreposer kan anvendes lige fra nyfødt og op til 4-års alderen, afhængig af hvilken type du vælger. Der findes de helt små til 0-1,5 år, men mest normalt er 0-3 år og så er der endda nogle med forlængerstykke op til 4-5 år. Overvej hvad netop dit behov er. Husk altid at tjekke om køreposen passer til den vogn eller det sæde, som du skal benytte den i. Tænk også på hvilke årstider du vil være dækket ind for, da der både er deciderede vinterposer og dem der egner sig bedre til det mildere efterår/forår.

 

Herunder bliver du klog på hvor du kan bruge en kørepose og hvilke fordele det giver i forskellige situationer af jeres familieliv. For konkret valg af kørepose, er det en god idé at søge rådgivning i butikkerne og få demonstreret de enkelte modeller, som passer til den vogntype og det behov I har.

 

Autostolen

Der findes køreposer til autostole, som er godkendt og crashtestet til netop dette. Både til nyfødte og småbørn. Fordelen er at det giver mulighed for at spænde selerne helt ind til kroppen på barnet, hvilket er afgørende for sikkerheden. Det kan du ikke, hvis barnet sidder i overtøj eller flyverdragt, hvor selen i værste tilfælde kan glide af i en ulykke. Derudover giver køreposen varme og beskyttelse mod vind og vejr, når I er ude af bilen.

 

Barnevognen

Når små børn skal sove udendørs, så kender vi alle dilemmaet: hvor meget tøj skal de have på? Mange oplever også at barnet sparker dynen af. Disse bekymringer bliver du fri for, hvis du i stedet vælger en kørepose specielt designet til at sove i barnevognen. Vælg en hvor du kan svøbe eller lyne barnet ind i en tætsiddende kørepose af uld og/eller dun, som holder dem tempereret og komfortable, og gør at du kan nøjes med at iklæde barnet et enkelt lag tøj. Alt dette betyder ofte en sundere og længere søvn, som i det lange løb gør en stor forskel for barnets trivsel og udvikling.

 

Klapvognen

Der findes mange smarte køreposer til brug i klapvogn, som er multifunktionelle og kan tilpasses forskellige situationer. De giver f.eks. mulighed for at få dit barn ud af flyverdragt og overtøj, når det skal hentes i institution eller I har været en tur på legepladsen. Roen sænker sig ofte i det øjeblik, hvor barnet kommer ned i en kørepose, og måske er den næste lur lige om hjørnet? Hvis du vælger en model med uld i ryggen og dun/fjer i overdelen, så får du den optimale kombination af isolering, temperering og åndbarhed. Det er praktisk at vælge en model, der er skridsikker i vognen, kan justeres til barnet og åbnes i bunden til de beskidte sko. Nogle har endda åbninger til armene.

 

Cykeltraileren

Efterhånden ser vi flere og flere benytte sig af denne transportform med børn. Her er det også oplagt at benytte en kørepose, da barnet sidder åbent og ude i trafikken. Det handler, ligesom med autostolen, især om sikkerhed. Du kan kun sætte selerne helt tæt til barnets krop, hvis du får overtøjet og flyverdragten af. En kørepose giver mulighed for at trække selerne ind til kroppen, som kan gøre forskellen på liv og død, hvis man kolliderer med en bil. De fleste køreposer til klapvogne, vil også passe til cykeltrailere.

 

Friluftsliv

Skal du på kanotur, ud at sejle, løbe en tur i skoven eller lave andre udendørsaktiviteter med dit barn, så findes der faktisk også en skræddersyet løsning til det. I det seneste år er der kommet letvægtskøreposer på markedet, som er komprimerbare, vind- og vandtætte. De beskytter mod al slags vejr og er samtidig er nemme at transportere, selvom du ikke er i bil. Forestil dig hvilken frihed det giver!

 

Kørepose – sortiment

Find vores store sortiment af køreposer

Voksi: https://www.kaereboern.dk/product-brands/voksi/

Easygrow: https://www.kaereboern.dk/product-brands/easygrow/

Najell: https://www.kaereboern.dk/najell/